DIGITAL OPDATERING OG NY HJEMMESIDE
4. April 2023

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores app i lang tid har været ramt af udfordringer. Dette beklager vi, og derfor har vi også valgt at se bort fra appen og i stedet valgt at benytte vores nye hjemmeside – s12.dk. Her vil diverse informationer blive lagt op på samme måde som man kender det fra vores kanaler.

Vi har i Sektion 12 Foreningen brugt de sidste mange måneder på at forbedre vores digitale platforme, samtidig med at vi har brugt kræfter på at gøre det mere attraktivt at være medlem.

Vores mål er ikke kun at udrede de udfordringer som der har været med appen, men generelt at gøre det nemmere for dig som fan at finde de rette informationer samlet på et sted. Derfor bliver vi ved med at udvikle på vores digitale kanaler for at kunne yde det bedste for de københavnske fans.

Da vi lukker app’en helt ned, vil vi overgå til et nyt system. Dette system giver dig mulighed for at tilmelde dig udebaneture via vores nye webshop samt købe billetter til fremtidige arrangementer for foreningens medlemmer.

Medlemsdata er blevet flyttet over til vores nye system, hvorfor betalende medlemmer af Foreningen blot skal registrere sig HER, for at få adgang til medlemsfordele, herunder rabat på busture – husk at benytte samme e-mail som du har brugt til at registrere dit medlemskab

Har du spørgsmål vedrørende appen, den nye hjemmeside eller andet generelt til foreningen, så tøv ikke med at kontakte os på foreningen@s12.dk

Sektion 12 Foreningen