AFSKAF CENSUR AF BANNERE!
24. November 2023

Nedenstående artikel er sendt direkte til de relevante personer hos F.C. København

Baggrund
Fredag d. 10. november 2023 stadfæstede Fodboldens Appelinstans tre bøder til F.C. København for myndighedskritiske bannere. Dette i en tid hvor myndighedskritik, herunder af politiet, i forbindelse med fodboldkampe, synes mere relevant end nogensinde før. En chokerende og meget overraskende beslutning, der uanset hvad man mener om selve budskaberne, udgør en alvorlig trussel mod ytringsfriheden på danske fodboldstadions.

Vi har nærlæst de tre afgørelser fra Appelinstansen, ligesom vi har forelagt disse for en række jurister.

Vores konklusion
Konklusionen er tydelig – afgørelserne fremstår som hvilende på et - i bedste fald - svagt hjemmelsgrundlag, ligesom der kan stilles alvorlige spørgsmålstegn ved en række af de præmisser, der ligger til grund for afgørelserne. Hvis disse afgørelser, der efter vores vurdering er både forkerte og ufuldstændige, får lov at stå ved magt og skabe præcedens, vil det skabe en uholdbar og uforudsigelig retsstilling for både klubber og fans.

Hvis det er strafbart at kritisere en bestemt gruppe af personer (f.eks. ved at kalde dem uduelige), eller at antyde at man er modstander af en bestemt gruppe personers udøvelse af vold, bør det samme som minimum gøre sig gældende, hvis modtageren for sådanne udsagn (skriftlige som vokale) ikke er politiet. Dette kunne f.eks. omfatte andre fans, dommere, klubdirektører mv., hvilket ville medføre, at Disciplinærudvalget skulle udskrive bøder til hver eneste klub i Superligaen, i hver eneste spillerunde. Dette er selvsagt ikke en farbar vej at bevæge sig ned ad.

I stedet bør det være tydeligt for alle, herunder også Disciplinærudvalget og Appelinstansen, at §§ 4A og 4B i De Disciplinære Bestemmelser hverken har til formål at omfatte alle potentielt fornærmende udsagn eller er udarbejdet ud fra et beskyttelseshensyn til offentlige myndigheder. Ligesom alle andre steder i samfundet, skal politiet kunne tåle kritik, også på fodboldstadions, så længe dette ikke er strafbart efter de almindelige strafferetlige regler. Det er på den baggrund yderst bekymrende, at to instanser i fodboldens juridiske system kan nå til det modsatte resultat, og endda med tiltagende dovenhed i sine begrundelser herfor.

Formand for Politiforbundet, Heino Kegel, har tidligere udtalt at ”der SKAL være plads til, at alle politifolk uanset charge kan fortælle om deres virkelighed – det er vigtigt. Det er en rettighed, vi skal værne om. Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes” (https://politiforbundet.dk/nyheder/er-reel-ytringsfrihed-politifolk).

Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere udtalt at ”ytringsfriheden er en grundpille i det danske demokrati, og friheden til at ytre sig er en helt central værdi i det danske samfund” (https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-kriminalisere-utilboerlig-behandling-af-genstande-med-vaesentlig-religioes-betydning-for-trossamfund/).

Kommunikationschef i DBU, Jakob Høyer, har udtalt at ”fodboldspillere har – som alle andre – ytringsfrihed. I DBU har vi stor respekt for og ser gerne, at også danske landsholdsspillere engagerer sig i samfundsdebatten, uanset holdning og område”.(https://bold.dk/fodbold/klubber/danmark-k/nyheder/dbu-efter-nadia-nadim-opslag-spillere-har-ytringsfrihed).

Dette er alle udsagn vi kan tilslutte os – men som naturligvis også bør gælde for fodboldfans indenfor lovens rammer. Det primære talerør for fodboldfans er via tribunerne, og den seneste tids begivenheder til fodboldkampe omhandlende politiet understreger blot vigtigheden af, at vi som fodboldfans har ret til at bruge disse som platform til at ytre os om vores virkelighed. Herunder også hvis dette medfører kritik af politiet. At det modsatte skulle være tilfældet, og at der derved skulle gælde en særligt indskrænket ytringsfrihed for fodboldfans ift. kritik af politiet specifikt, synes både absurd og ubegrundet.

På baggrund heraf, og i lyset af sagernes vigtige principielle karakter, opfordrer Sektion 12 Foreningen og Urban Crew på det kraftigste F.C. København til at anke afgørelserne til DIF’s Appelinstans. Ligeledes opfordrer vi alle fangrupperinger i Danmark til aktivt at give sine holdninger til kende på tribunerne og til ikke at lade sig kue af dette forsøg på at begrænse vores ytringsfrihed.

De tre afgørelser, deres fælles hjemmelsgrundlag og vores kommentarer hertil, er gennemgået nedenfor i større detaljegrad:

Hjemmelsgrundlag
Disciplinærudvalget (som afsagde de oprindelige afgørelser), såvel som Fodboldens Appelinstans, træffer afgørelser på baggrund af De Disciplinære Bestemmelser. Af §§ 4A og 4B i disse fremgår det, at såfremt ”tilskuere med tydeligt klubtilhørsforhold fremkommer med tilråb, fremviser bannere med slogans, ord eller tegninger med et indhold, der kan fornærme værdigheden eller integriteten af et land, en privatperson eller en gruppe af mennesker gennem foragtende, diskriminerende eller krænkende ord eller handlinger på grund af race, hudfarve, etnicitet, nationalitet, social oprindelse, køn, handicap, sprog, religion, politisk overbevisning m.v., rigdom, fødsel eller anden status, seksuel orientering eller enhver anden grund, kan den pågældende klub straffes med bøde”.

Det fremgår af indledningen til § 4, at reglerne heri omhandler diskrimination og er en følge af FIFA’s skærpelse af art. 13 i FIFAs Disciplinary Code. Art. 13 (en bestemmelse med overskriften ”Discrimination”), hvis beskyttelseshensyn er rettet mod racistiske, sexistiske, homofobiske og lignende diskriminerende udtalelser (i modsætning til myndighedskritik). Bestemmelsen er senest blevet anvendt mod formanden for det spanske fodboldforbund i forbindelse med anklagerne om sexistisk og krænkende adfærd, ligesom den tidligere er anvendt som hjemmelsgrundlag for straf af homofobisk tilråb og racistiske bannere. Vi er ikke bekendte med at bestemmelsen nogensinde skulle være anvendt som hjemmelsgrundlag for straf af myndighedskritiske bannere i FIFA-regi, herunder politiet. Det samme gør sig gældende for den tilsvarende bestemmelse i UEFA Disciplinary Regulations (art. 14 vedrørende ”racism and other discriminatory conduct”). Vi bemærker i den forbindelse, at UEFA da heller ikke valgte at rejse en sag mod DBU, efter der til en landskamp for nyligt blev fremvist et banner med teksten ”13:12”.

En ren ordlydsfortolkning af §§ 4A og 4B i De Disciplinære Bestemmelser vil medføre, at disse bestemmelser kan finde anvendelse på enhver form for ytring, skriftlig som mundtlig, der potentielt kan fornærme værdigheden eller integriteten af enhver gruppe personer – af enhver grund. En sådan fortolkning ville medføre en ekstremt uklar retsstilling og en potentielt enorm sagsbyrde for Disciplinærudvalget. Vurderet på baggrund af sagspraksis, eller mangel på samme, synes hverken FIFA eller Disciplinærudvalget dog at have anlagt en sådan fortolkning. I stedet synes der generelt (korrekt), at være anlagt en formålsfortolkning, hvorefter bestemmelserne alene finder anvendelse ud fra deres beskyttelseshensyn og formål om at forhindre diskrimination. Et beskyttelseshensyn og formål, der ikke omfatter myndighedskritik, herunder kritik af politiet og dets instanser.

13:12-banner (Brøndby - F.C. København)


Faktum:
Klokken 13:12 (ca. 40 min. Før kampstart) blev der på udebaneafsnittet fremvist et malet digitalur, der viste 13:12, sammen med to øvrige bannere med teksterne ”hvad er klokken?” og ”gør en politimand sur – mal et ur” (se billede ovenfor). Dette som en satirisk kommentar til, at formanden for Politiforbundet offentligt havde raset mod at der på Olsen Banden-tifoen i august 2022, var malet et mikroskopisk ur, der viste netop dette klokkeslæt.

Appelinstansen afgørelse:
Fodboldens Appelinstans tiltræder Fodboldens Disciplinærudvalgs vurdering, hvorefter banneret med ”13:12” vurderes at fornærme værdigheden og integriteten af en gruppe mennesker, i nærværende tilfælde politiet, gennem fornærmende og krænkende ord, og at bestemmelserne i § 4A, jf. § 4A, således er overtrådt.

Appelinstansen fremfører, ligesom tilfældet var i den oprindelige afgørelse, ingen nævneværdige bevæggrunde for sin konklusion. Fodboldens Appelinstans bemærker dog, at der to gange tidligere er afsagt kendelser på baggrund af bannere med budskabet ”13:12”.

Kommentar og konklusion:
Det kan ikke bestrides at der til kampen blev fremvist et banner med ”13:12”, og at dette er en alment kendt henvisning til ”ACAB”. Det bør dog bemærkes, at det i afgørelsen ingen betydning tillægges, at banneret blev fremvist klokken 13:12 med et tilhørende banner med ordlyden ”hvad er klokken?”, eller at banneret havde et tydeligt satirisk formål jf. det tilhørende banner med teksten ”gør en politimand sur – mal et ur”.

Desuagtet hensigten med banneret, er det vores vurdering, at et banner med ”13:12” hverken bør eller skal straffes efter De Disciplinære Bestemmelser. Selv i det tilfælde, at banneret skulle kunne fornærme en gruppe mennesker, i nærværende tilfælde politiet, fører en formålsfortolkning af §§ 4A og 4B til den konklusion, at banneret ikke kan anses som værende omfattet af §§ 4A og 4B i De Disciplinære Bestemmelser.

Det forhold at den første instans (Disciplinærudvalget) tidligere har afsagt tilsvarende afgørelser, bør ikke tillægges særskilt betydning, når Appelinstansen træffer afgørelse. Særligt ikke når Disciplinærudvalget netop ikke har truffet afgørelse i de hundredvis, hvis ikke tusindvis, af tilfælde, hvor fangrupper har sunget sange eller fremvist bannere, der på den ene eller anden måde kan tolkes som fornærmende for værdigheden af en gruppe mennesker (modstanderfans, andre spillere, dommere, klubledelser, m.v.).

Appelinstansen er som bekendt ikke enig i vores vurdering af anvendelsesområdet for §§ 4A og 4B og foretager på den baggrund en proportionalitetsafvejning, hvorefter politiets integritet vurderes som mere tungtvejende end ytringsfriheden for fodboldfans. Dette begrundes med, at udsagnet ”All Cops Are Bastards” også må anses for strafbart efter almindelige strafferetlige regler. Denne begrundelse er yderst problematik af to årsager: i) udsagnet på det relevante banner var ”13:12” og ikke ”All Cops Are Bastards”, og ii) det er vores vurdering, efter at have forelagt dette udsagn for en række jurister, at udsagnet er juridisk forkert.

Spørgsmålet omkring hvorvidt udsagnet ”All Cops Are Bastards” er strafbart efter almindelige strafferetlige regler, omhandler anvendelsesområdet af Straffelovens § 121 (§267 vedrørende æreskrænkelse, og synes ikke at være relevant). Jf. retspraksis er det tydeligt, at §121 ikke omfatter generelle ytringer, der ikke tydeligt er rettet til en afgrænset kreds af forurettede. Det synes derved ikke at være nogen tvivl om, at det ikke vil være strafbart efter de almindelige strafferetlige regler, at f.eks. hænge et banner med ”13:12” eller ”ACAB” ud fra sin altan, eller iføre sig en t-shirt med tilsvarende tryk, så længe disse ikke fremvises specifikt overfor en nærmere afgrænset kreds af politibetjente. Tilsvarende konklusion er ligeledes nået af højesteret i Østrig og forfatningsdomstolen i Tyskland, der begge har truffet afgørelser specifikt omhandlende hvorvidt budskabet ”ACAB” var strafbart efter henholdsvis tysk og østrigsk lovgivning (tilsvarende §121 i Straffeloven).

På baggrund af ovenstående fremstår dommen fra Appelinstansen som værende både ufuldstændig og forkert. Dette gælder både vurderingen af hjemmelsgrundlagets anvendelsesområde og proportionalitetsafvejningen, i det tilfælde en sådan overhovedet er relevant.

Imod politivold-bannere (Lyseng-F.C. København)


Faktum:
På FCK’s udebaneafsnit hang under kampen to mindre bannere, der afbillede to politibetjente, der slår ud efter en liggende person og teksten "Fodbold - fordi det handler om sikkerhed", og en tegning af en politibetjent i indsatsdragt med et rødt forbudsskilt (se billede ovenfor).

Appelinstansen afgørelse:
Fodboldens Appelinstans tiltræder Fodboldens Disciplinærudvalgs vurdering, hvorefter bannerne vurderes at fornærme værdigheden og integriteten af en gruppe mennesker, i nærværende tilfælde politiet, gennem fornærmende og krænkende ord, og at bestemmelserne i § 4A, jf. § 4B, således er overtrådt.

Appelinstansen ligger til grund for sin afgørelse, at ”de angivne budskaber i den sammenhæng, hvori de er fremsat, må anses for udtryk for, at de pågældende bannerførere anser politiet for at udøve vold/unødvendig magtudøvelse over for fodboldfans i forbindelse med fodboldkampe”.

Kommentar og konklusion:
Sagens faktum bestrides ikke, i det det dog bør bemærkes, at de omtalte bannere i en lang årrække jævnligt har været fremvist til F.C. København-kampe, uden at dette har medført sager hos Disciplinærudvalget.

Det bestrides ligeledes ikke, at Appelinstansen har ret i sin antagelse om, at de omtalte bannere må anses for udtryk for, at de pågældende bannerførere anser politiet for at udøve vold/unødvendig magtudøvelse over forfodboldfans i forbindelse med fodboldkampe. Det der dog på det kraftigste kan bestrides er, hvorvidt en sådan holdning, der synes alment udbredt i samfundet, og i disse dage tydeligt understøttes af videomateriale fra kampen mellem F.C. København og Brøndby d. 12. november 2023, bør medføre strafansvar. At nå en sådan konklusion synes både juridisk og moralsk forkert.

Jf. ovenstående gennemgang af hjemmelsgrundlaget er det vores vurdering, at bannerne ikke kan anses som værende omfattet af §§ 4A og 4B i De Disciplinære Bestemmelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det er yderst skræmmende, hvis politiet og/eller fodboldens juridiske system, skulle anse det for fornærmende i sådan grad at det skal straffes, at visse borgere, i nærværende tilfælde fodboldfans, er af den opfattelse at politiet udøver unødig magt. En opfattelse der vel at mærke er generelt udbredt i samfundet, og som over de sidste måneder er understøttet af en lang række af veldokumenterede eksempler på netop dette. En debat om netop politiets magtudøvelse i forbindelse med fodboldkampe fremstår derfor mere relevant end nogen sinde før, og at fodboldfans tillader sig at deltage i denne debat via ytringer på stadion, bør selvsagt ikke anses som værende forbundet med strafansvar efter hverken De Disciplinære Bestemmelser eller de almindelige strafferetlige regler.

Appelinstansen foretager også i denne afgørelse en proportionalitetsafvejning, hvorefter politiets integritet vurderes som mere tungtvejende end ytringsfriheden for fodboldfans. En afvejning der i denne afgørelse slet ikke begrundes.

På baggrund af ovenstående, fremstår denne dom fra Appelinstansen ligeledes som værende både ufuldstændig og forkert. Dette gælder både vurderingen af hjemmelsgrundlagets anvendelsesområde og proportionalitetsafvejningen, i det tilfælde en sådan overhovedet er relevant.

Bannere vedr. pressen og DUP (F.C. København - FCM)


Faktum:
På Sektion 12 blev der fremvist en rækker bannere med teksten: ”Til den danske presse, jeres løgne fodrer politiets brutalitet, Først når I selv bliver ramt taler I sandt, Adam Tatt: Dit mareridt – vores hverdag” og ”Heino Kegel: Undskyld vores ur gjorde dig sur, Fuckin’ kvæler I os hvis vi gør det igen? Den Uduelige Politiklagemyndighed” (se billederne ovenfor).

Appelinstansen afgørelse:
Fodboldens Appelinstans tiltræder Fodboldens Disciplinærudvalgs vurdering, hvorefter bannerne vurderes at fornærme værdigheden og integriteten af en gruppe mennesker, i nærværende tilfælde politiet, gennem fornærmende og krænkende ord, og at bestemmelserne i § 4A, jf. § 4B, således er overtrådt.

Appelinstansen fremfører, ligesom tilfældet var i den oprindelige afgørelse, ingen nævneværdige bevæggrunde for sin konklusion.

Kommentar og konklusion:
Sagens faktum bestrides ikke. Det gør derimod Appelinstansens afgørelse. Jf. ovenstående gennemgang af hjemmelsgrundlaget er det således også i denne sag vores vurdering, at bannerne ikke kan anses som værende omfattet af §§ 4A og 4B i De Disciplinære Bestemmelser. Det bemærkes i den forbindelse, at hverken Disciplinærudvalget eller Appelinstansen har valgt at finde det relevant, hvorvidt bannerne fornærmer værdigheden eller integriteten af den danske presse. Dette til trods for at halvdelen af de omtalte bannere er direkte adresseret til netop pressen – og ikke politiet. Det bemærkes, derudover, at udsagnet omkring at DUP er uduelig, er et udsagn, der ligeledes er ytret offentligt de seneste år af alt fra advokater, politikere, forskere, journalister og tidligere politifolk. Udsagn der selvsagt ikke må anses som værende strafbare efter almindelige strafferetlige regler.

Appelinstansen foretager også i denne afgørelse en proportionalitetsafvejning, hvorefter politiets integritet vurderes som mere tungtvejende end ytringsfriheden for fodboldfans. En afvejning der i denne afgørelse ligeledes ikke begrundes.

På baggrund af ovenstående fremstår denne dom fra Appelinstansen ligeledessom værende både ufuldstændig og forkert. Dette gælder både vurderingen afhjemmelsgrundlagets anvendelsesområde og proportionalitetsafvejningen, i dettilfælde en sådan overhovedet er relevant.


Ovenstående tekst er fremsendt direkte til de relevante personer i F.C. København. Det er vores håb og forventning, at F.C. København forstår den principielle betydning af disse sager, og at man vil anke disse. Ligeledes opfordrer vi alle fangrupperinger i Danmark til aktivt at give sine holdninger til kende på tribunerne og til ikke at lade sig kue af dette forsøg på at begrænse vores ytringsfrihed.

/ Sektion 12 Foreningen & Urban Crew